Kontakt os

Kontakt Lotte Julin Bock for mere information om muligheden for kurser eller for en snak om efter- uddannelsesmuligheder i din virksomhed.

Lotte Julin Bock
8740 3412
ljb@gls-a.dk

Sporskifteordning

Sporskifteordningen er tilbud om forløb for medarbejdere, der enten er i risiko for at blive nedslidte eller er nedslidte.

 

Målet for et forløb skal altid være at fastholde medarbejderen på arbejdsmarkedet, enten i din virksomhed eller i anden virksomhed.

Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har en pulje, som giver tilskud til forløb, som man ikke kan få dækket på anden måde. Puljen dækker udgifter til deltagerbetaling til beskæftigelsesrettet vejledning, afklaring, efteruddannelse og eventuel virksomhedspraktik. Som medarbejder skal du kunne gennemføre forløbet på 40 arbejdsdage, som du kan sprede ud over et halvt år.

Du kan som virksomhed få dækket den reelle lønudgift – dog 260 kr. pr. time. Derudover kan du få godtgjort op til fem timer á 260 kr. til administration pr. sporskiftepakke. Antallet af sporskifteforløb er afhængig af din virksomheds størrelse. Der er et max på 30 sporskifteforløb og 120.000 kr. pr. sporskifteforløb.

Du er altid velkommen til at kontakte os, så vejleder vi dig omkring ansøgning og planlægning af sporskifteforløb.

Ordningen er aftalt i Trepartsaftale III om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og
videreuddannelse (2018 – 2021) fra oktober 2017.